Arkitekten valgte HWAM WALL
Arkitektgruppen i Malmø AB er et af de større arkitektfirmaer i Malmø. Lars Karud, som er ejer af virksomheden, startede for 20 år siden som medarbejder, siden blev han medejer, og i 1997 overtog han selv hele ejerskabet. Virksomheden beskæftiger sig hovedsageligt med projekter af offentlige bygninger, som skoler, plejehjem og sygehuse, men i øjeblikket også i stigende grad privat beboelse.
Lars Karud bor med sin familie i en ældre funkisvilla fra 1934 i det indre Malmø. Da villaen var blevet for trang for familien, byggede de i 2002 til på husets bagside, således at funkisstilen blev bevaret fortil. Hjemmet oser af kvalitet med designmøbler og flot og kreativ indretning. Den nye tilbygning rummer spise- og opholdsstue og ovenpå et soveværelse. Opholdsstuen er ikke på mange kvadratmeter, men med 6 meter til loftet får man er fantastisk rumfølelse.
Til den nye opholdsstue skulle vælges en brændeovn, og kriterierne var følgende: Det skulle være et enkelt, tidløst og ærligt design. Ikke noget tungt med kakler og ikke noget der var over-designet. Valget faldt på WALL. ”Vi var lidt draget af muligheden for at få en væghængt brændeovn, og på daværende tidspunkt var der kun to muligheder, der var WALL og et andet mærke, som jeg fandt lidt over-designet”, siger Lars Karud. ”Det der kendetegner et godt design og om det holder i længden, er om det er tidløst. Hvis det er tidløst og funktionen er holdbar, så holder det længe. Form og funktion skal følges ad. Formen skal være ærlig overfor funktionen”, fastholder han.
”WALL er jo et typisk dansk designet produkt. Den bedste del af dansk design er velanskrevet i Sverige. Det virker som om danske arkitekter og designere er mere kompromisløse end man er vant til i Sverige”, forklarer han.

Da vi spurgte Lars Karud om WALL havde levet op til deres forventninger, svarede han:
”WALL brændeovnen er meget let at tænde op i og brænder fantastisk flot og længe. Det passer fint i tråd med at vi har underdimensioneret gulvvarmen i den nye tilbygning, med henblik på at supplere med varmen fra brændeovnen. Da vi modtog den blev vi positivt overrasket. Vi havde kun set den i kataloget, og syntes at den tog sig meget flottere ud i virkeligheden. Jeg er ualmindeligt tilfreds med WALL og er stolt af at vise den frem”.
